Handelsbetingelser

MK Online
Gludstedvej 22
7362 Hampen
42 16 80 38
mk@mk-online.dk

CVR: 42077356

TILBUD OG ORDREBEKRÆFTELSE
Når du modtager et tilbud fra MK Online er tilbuddet som standard gældende i 14 dage fra tilbuddet er dateret – Medmindre andet er angivet i tilbuddet. Efter udløb af fristen bortfalder tilbuddet automatisk. Vil lignende henvendelser i fremtiden skal der derfor indhentes nyt tilbud fra MK Online.

Et tilbud er først bindende, når tilbuddet er godkendt skriftligt og indenfor tidsfristen på 14 dage fra tilbuddet er dateret.

Kunden kan ikke ændre en serviceydelse efter bekræftelse uden skriftlig accept fra MK Online.

Ved ændring af ordrer skal disse aftales og bekræftes skriftligt fra begge parter.

Ved tilmelding til forløb modtager du ikke et tilbud, da prisen er fast og fremgår på hjemmesiden. Pris og betaling vil fremgå på faktura.
Du bekræfter din tilmelding via besked og ved at få adgang til materialet og/eller forløbet. 
Når forløbet først er i gang er der ingen fortrydelsesret. Dette skyldes at MK Online ikke vil have mulighed for at sælge pladsen videre til en anden.

PRISER OG BETALING
Alle priser er angivet i danske kroner og er ex. moms.

Priser og tilbud tilpasses altid projektet. Alle tilbud udformes og fastsættes af MK Online.

Betaling forfalder i 2 rater. 1. rate faktureres ved igangsættelse af opgaven. 2. rate betales ved overdragelse eller afslutning af projektet.

Ved timepris faktureres beløbet løbende ved månedens udgang.

Abonnement og forløb faktureres 1 gang pr. måned til aftalt beløb. Beløbet bliver faktureret månedligt alt efter hvilken dato du tilmelder dig.

Klippekort kan fordeles over flere projekter og udløber indenfor 12 måneder. Med mindre at andet er aftalt skriftligt med MK Online.
Ubrugte klip refunderes ikke.

Alle fakturaer forfalder til betaling 8 dage efter fakturadato og betales som angivet på fakturaen.

Ved køb via www.mk-online.dk kan der betales med Visa Danmark og Visa Mastercard.

I tilbuddet indgår der ikke udgifter til fx webhosting, gebyrer, diverse plugins og lign. Disse udgifter fra tredjepart afregnes direkte med tredjepart.

FORSINKET BETALING OG RENTER
Ved betaling efter forfald vil der blive pålagt 1% renter pr. påbegyndt måned og endvidere et rykkergebyr på 100,00 DKK pr. rykker.

LEVERING
Der bliver som udgangspunkt altid sat en leveringstid på projektet.

Det er op til både MK Online og kunde at leveringstidspunktet samt deadlines overholdes.
Forudsætningen for at leveringstidspunkt overholdes afhænger af, at kunden leverer materialer til MK Online til aftalt tid.

Ved forløb er det op til kunden at booke løbende samtaler med MK Online.

I tilfælde af væsentlig forsinkelse på levering fra MK Online har kunden ret til at ophæve købet. Er der aftalt en løbende levering skyldes forsinkelsen kunden, er kunden berettiget til at hæve for så vidt angår den forsinkede delleverance.

MK Online kan i intet tilfælde holdes ansvarlig for kundens indirekte tab som følge af en forsinket eller manglende leverance. Kunden kan endvidere kun holdes ansvarlig for direkte tab, hvis der er tale om væsentlig misligholdelse af aftalen fra MK Onlines side forudsat at kunden kan godtgøre for at have lidt et tab som følge af forsinkelsen.

Er der fejl eller mangler ved leverancen er det op til kunden at gøre opmærksom på dette indenfor projektets tidsramme.

Fejl eller mangler som kunden har opdaget efter projektet er afsluttet kan ikke gøres gældende, medmindre dette fremgår tydeligt i tilbuddet og ordrebekræftelsen.

Det samme gælder korrektur og rettelser. Korrektur og rettelser skal laves indenfor projektets tidsramme.

Ved levering af website opsættes designet på et subdomæne hos MK Online. Efter godkendelse af design vil dette bliver lanceret på kundens domæne.

Ved overdragelse og lancering er websitet kundes ansvar.
MK Online har en servicepakke som kan tilkøbes, hvor MK Online står for opdateringer, backups og assistance ved nedbrud/hjemmesiden melder fejl. 
Takker kunden nej til denne servicepakke efter overdragelse er websitet kundens ansvar.

ANSVAR
MK Online er ikke ansvarlig for eventuelle fejl og mangler på tekster og materialer som kunden selv leverer.

MK Online er ikke ansvarlig for at serviceydelserne opfylder lovgivning, medmindre andet er angivet i tilbuddet. Det er altid kundens ansvar at tjekke at hjemmesiden, markedsføringen eller lign. overholder den gældende lovgivning.

Det er kundens ansvar at sende tekster og billeder og dermed kundens ansvar at disse overholder retningslinjer og rettigheder.

Ved overlevering af projekt har kunden 5 arbejdsdage til at gennemgå det leverede. Kunden skal inden for 5 arbejdsdage klage skriftligt.
Fejl fundet efter 5 dage kan udbedres mod betaling.

Efter levering og overlevering af website eller serviceydelse har kunden selv ansvaret for disse. Medmindre at der er tilkøbt en ”serviceaftale” gennem MK Online, hvor MK Online står for updatering, backup og assistance ved nedbrud.

FORTRYDELSESRET
Der er ingen fortrydelsesret på levering af websites, når først projektet er bekræftet og arbejdet påbegyndt.

Fortrydelsesretten ved køb af et online forløb og/eller kursus forfalder ved betaling.

Dette gælder også ved mentorforløb på 3-12 måneder.

Tilmelding til forløb, kurser (live, fysisk eller online) vil altid være bindende efter betaling eller hvis kunden allerede har fået adgang til materiale og/eller Facebookgruppe. 
Det betyder ligeledes at du vil være forpligtet til at betale for forløbet eller kurset, uanset om du deltager eller ej.

MK Online er altid berettiget til at stoppe et samarbejde, såfremt kunde overskrider eller ikke overholder regler og pli.

Scroll to Top